Så kom den store dag, hvor vi skulle hente min nye båd, en Hanse 370 fra 2008, i Rotterdam. Jeg havde fået samlet et rigtig godt team, som bestod af gode og meget erfarne folk fra mit kapsejlads hold, så humøret var højt, da vi fløj fra Aalborg til København og videre til Amsterdam. I Amsterdam blev vi hentet af Anne (den tidligere ejer) og en kammerat, som kørte os ned til havnen.
Det var dejligt, at se båden igen og Anne og Jenny havde forsynet den med både sengetøj, drikkevarer og rigeligt med mad, så den var sejlklar med det samme. Der stod endda en flaske champagne på bordet. Anne og jeg gennemgik hurtigt båden og fik snakket om den nye autopilot, som var blevet installeret samme dag - den var endnu ikke kallibreret, men det var nemt at gøre. De kunne ikke kallibrere den, da vejret var for ringe - en lidt træls besked, når vi nu havde planer om at sejle til Danmark. Anne sagde farvel og ønskede os god tur, og efter en enkelt øl, så var alle klar til at teste de nye dyner.
Onsdag 18/8-2010
Næste morgen fik vi et hurtigt bad på havnen og fik fyldt båden op med både vand og diesel og efter en hurtig gennemgang af det hele, så stak vi til søs.
Vi gik for motor, for vejret var ikke for godt og vi kendte ikke lige det lokale farvand, men vi satte kursen mod en sluse, som vi skal igennem for at komme ud i det åbne hav. På vejen ud til slusen får vi banket lidt pæle (høje bølger og god vind) og pludselig springer Søren op og råber "hvor pokker er ankeret?" Et par stykker render ud i stævnen og konstaterer, at ankeret hænger i ankertovet et stykke nede i vandet. Vi fik det hurtigt halet om bord og stuvede det godt af vejen i ankerbrønden - den havde åbenbart revet sig løs og det var rent held, at den ikke bankede mod skibssiden - den kunne nemt have både ødelagt siden og i værste fald, have hakket hul med risiko for at synke som følge! Puha - sikke en start!
Nå, men vi kom til slusen og kom fint igennem denne - det var første gang jeg prøvede dette, men det var ganske uproblematisk. Efter slusen fik vi hurtigt kallibreret autopiloten og nu gik kursen mod det åbne hav. Der var et lille stykke derud, men vejret blev absolut ikke bedre.
Efter nogle timers sejlads gik det nordpå og vi tog den direkte kurs mod Hollands nord-vest kyst, hvilket indebær, at vi kommer et pænt stykke ud fra kysten. Her ude er bølgerne ganske store - måske 8 meter høje - og vinden er op imod 13-15 m/s, så der er ganske godt gang i den. Vinden kommer desværre direkte fra syd, så den er plat - og i den bølgegang, så er der en overvejende risiko for ufrivillig bomning, og det sker da også mere end een gang. Under en af disse bomninger slår vognen på løjgangen til storsejlskødet selve endestykket af og både endestykke og vogn bliver kastet ud over skibssiden. Endestykket havner på havets bund, men vogen reder vi igen, da den jo er bundet i skødet. Storsejlet bliver selvfølgelig banket så langt om som det kan, og det er hårdt ved både udstyr og ikke mindst sejlet, men det holdt. Efter lidt reperationer med noget tovværk og et par strips, så er der igen styr på storsejlet og sejladsen kan forsætte.
hen mod aftenstid får jeg feber og bliver syg og må gå til køjs - og denne nat viser sig fra sin værste side - heldigvis er mine venner meget erfarne, men på trods af dette, så må de kæmpe en brav kamp for at holde båden sejlende hele natten - vinden tog til og bølgerne blev højere og det var først kl. 7 om morgenen, at de bad om afløsning og her var de tydligvis godt trætte - det havde været en hård nat. Heldigvis var jeg selv blevet rimelig frisk igen, så efter et par panodil, så kom jeg på dækket, så de andre kunne hvile og sove lidt.
Torsdag 19/8-2010
Vejret forsatte med at være hårdt, men vi nåede Hollands nord-vest hjørne og glædede os til at få vinden ind fra siden - medvind er træls og farligt at sejle med - men nej - da vores kurs drejede, så gjorde vinden også og vi havde stadig medvind helt ind til Cuxhaven. Vi ankom til Cuxhaven torsdag aften og sejlede straks videre til Brunsbuttel, hvor Kiel kanalen starter. Da vi kom til Brunsbuttel var klokken blevet 2 eller 3 om natten og det var ret svært at orientere sig i mørket, men efter lidt leden, så fandt vi slusen, fik kontaktet dem over radion og blev sendt til den gamle sluse. Her kom vi hurtigt igennem og var nu i Kiel kaalen. Det er ikke tilladt at sejle i kanalen om natten, så vi søgte ind i havnen, som ligger i umiddelbar tilknytning til slusen. Så igen fik vi testet dynerne.
Fredag 20/8-2010
Lørdag 21/8-2010
Lørdag morgen ved 3-tiden nåede vi Lillebælt, og her var strømmen ganske gunstig - vi fløj igennem bæltet med 10-11 knob og og forsatte ud mod Grenå. Turen gik ganske godt og vi må igen konstatere, at de er altså langt Tyskland til Aalborg. Vi nåede først Hals Barre hen mod midnat og gik for sejl hele vejen gennem Barren og videre ind mod Aalborg. Ved 3-tiden ankom vi til Østre Havn, hvor vi lagde til - Limfjordsbroen åbnede ikke før næste morgen klokken 6. Jacob og Bo afmønstrede her, og ville gerne hjem til deres egen seng, hvilket var meget forståeligt, og vi andre lagde os til at sove med intention om at nå broen klokken 6.
Søndag 22/8-2010
"Hold da kæft - vi skal skynde os, hvis vi skal nå broen til klokken ni!!" - dette var lyden, som vækkede os alle. Vi havde sovet længe, men var nok også pænt meget bagud med søvn fra de sidste dage. Vi smed hurtigt fortøjningerne om sejlede op mod broen og kom igennem både denne og jernebanebroen. Endelig kunne Wireless ankomme til sin nye havn, og bortset fra, at der lå en gæst på "min" plads, så gik det fint med at komme ind. Lars og Niels stod nu også af, og jeg fik lige rydet lidt op og gjort lidt rent og kort efter kom Jane og Louise for at se båden.
Nu er Wireless endelig på plads i Aalborg, og jeg glæder mig til at komme ud at sejle igen - forhåbentlig vil Wireless give både min familie og mig selv en masse gode oplevelser og stunder sammen i de kommende år. Det vil I kunne læse mere om her...
Tak til Jacob, Søren, Niels, Bo og Lars - uden jer, så havde jeg ikke kunnet købe denne båd...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar